søndag den 7. december 2014

Lehman Brothers: Squashing


Velkommen til fernisering på udstillingen 'Lehman Brothers: Squashing' på lørdag den 13. december 2014, kl. 17-20

Udgangspunktet for kunstnergruppen Lehman Brothers er overtagelsen af navnet på den første store investeringsbank, som krakkede under finanskrisen i 2008. I overensstemmelse med finansverdenens uigennemsigtighed har kunstnergruppen valgt aldrig at optræde med enkeltnavne, men derimod som en flydende subjektivitet eller polyfoni. Kunstnergruppens projekter peger til hver en tid på gruppens eget begær, rolle i kunsten og den neo-liberale økonomi i det hele taget.

Alle elementer i projektet Squashing på Udstillingsstedet Sydhavn Station omhandler og virker som katalysatorer for en undersøgelse af den nærværende finanskrise.

Projektets deltitel Squashing henviser til 1980'ernes yuppiekultur. Squashbanens rammer og linjer peger på den hvide kube såvel som finansverdenens kurser.

Squashbanen er en ind-foldet tennisbane, hvor hver spiller tydeligvis kun kan indtage en position af gangen og aldrig den andens. Dialektikken er udtalt - dog både overtrådt og afgrænset.

Endorfinernes udløsning ved stress i forbindelse med børshandel og videre udveksling ved spillet squash synes at være kun alt for kendetegnende ved den neokapitalistiske virkelighed, vi lever i, i dag – og som netop tog fart i 80'erne... Så vi starter der.

Om værkerne

I plakatholderne ved Udstillingsstedet Sydhavn Station udstilles samme laksefarvede avispapir, som bruges af Børsen og andre finansielle aviser. Avispapiret er i denne udstillingssammenhæng præsenteret som ready made uden tryk af nogen art.

I det store udstillingsrum finder man en sammenklippet video med udklip fra tv-serien Knight Rider, og der vil blive produceret popcorn i en mikrobølgeovn fra 80’erne. Begge henviser til 80’ernes begejstring for fart og fremdrift samt til de sorte squashboldes evige flugt rundt på squashbanen.

Endeligt præsenteres et mørklagt rum med ultraviolet lys som eneste lyskilde, som sætter fokus på usynligt blæk, det forsvindende perifere billede - nu som glans og forfald efter 80’er-festens afslutning.

De deltagende kunstnere på udstillingen er Morten Espersen, Jonas Jensen, Kim Kilde og executive consultant Simen Helsvig

Åbningstider: 14. – 20. december 2014, åbent alle dage kl. 13-17
Plakat-udstilling: 14. december 2014 – 8. januar 2015, åbent alle dage 24/7

For flere oplysninger omkring udstillingen kontakt venligst: post@lehmanbros.net
eller Heidi Hove, heidihovepedersen@gmail.com, tlf. 30428727

Udstillingen er støttet af Kgs. Enghave Lokaludvalg

///

Welcome to the opening of the exhibition 'Lehman Brothers: Squashing' on Saturday December 13th 2014, from 5-8 pm.

The show is an artistic investigation of desire, subjectivity, concepts, the financial crisis and squash.

The starting point for the artist group Lehman Brothers is at all times the takeover of the name Lehman Brothers. Lehman Brothers was the first large size investment bank to crack and go bankrupt in the early days of the current financial crisis - a financial crisis brought about by the deregulation of the 1980’s. The same decade that brought us yuppies playing the high energy white cube game of squash.

In the show at Exhibition Space Sydhavn Station the artist group will bring together elements like salmon colored newsprint paper (the same print paper that financial newspapers like Financial Times and Børsen use); the 1980’s TV show Knight Rider presented in an all driving cut up video; a blueprint wall piece of the very expensive Danish ghost train IC4; a fade out ultraviolet study of comet 67P/Churyumov-Gerasimenko; a microwave oven and of course popcorn.

This time around Lehman Brothers is made up of Kim Kilde, Jonas Jensen, Morten Espersen and Simen Helsvig.

Opening Hours: December 14th  – 20th 2014, every day 1-5 pm
Poster-show: December 14th 2014 – January 8th 2015, open all hours

Contact:
post@lehmanbros.net or heidihovepedersen@gmail.com from Exhibition Space Sydhavn Station

The exhibition is supported by Kgs. Enghave Lokaludvalg


Ingen kommentarer:

Send en kommentar